|
|
|
Hvorfor kommer der skimmelsvampevækst?
Der er skimmelsvampesporer alle steder og da næsten alle byggematerialer indeholder organisk materiale
(også støv), vil der opstå skimmelsvampevækst i alle bygningskonstruktioner som er våde, dvs. at hvis
du/I har et problem med skimmelvækst er der for meget fugt i de angrebne områder som følge af:
- Indtrængende vand fra utæt tag, utætte rør eller optrængende fugt fra fundamentet, dette er de absolut hyppigste kilde til de alvorlige skader.
- Kondens pga. utilstrækkelig ventilation eller fordi der er konstruktioner med kuldebroer.
- I nye bygninger, hvor materialerne har været opfugtet før de er blevet opsat i bygninger fordi de har ligget direkte på jorden eller ikke har været afdækket mod regn. På nedenstående billeder kan man se korrekt afdækkede materialer på en byggeplads, noget der desværre er et særsyn på danske byggepladser.
- I nye bygninger hvor byggefugt fra beton ikke er blevet udtørret før de lettere materialer monteres (se højre billede).
 |
|
 |
|
 |
|
Korrekt indpakket træ.
|
|
Mineraluld skal også skærmes for regn, da det kan indeholde meget vand.
|
|
Udtørring af byggefugt undlades desværre alt for ofte.
|
Der vil typisk altid være mug/skimmelvækst på siliconefuger som støder op mod en vindue, ligesom
man normalt kan finde mindre partier i badeværelserr og under køkkenvaske uden at det er et problem,
da der typisk kun vil være tale om ganske få cm2 inficeret materiale.
Større arealer inficeret materiale (>1-2 m2) - også selv om det sidder bag tapet eller længere inde i
konstruktionen i et hus er sandsynligvis sundhedsskadeligt.
Hvordan ser skimmelsvampevækst ud?
Nogle gange er det nemt at se om en misfarvning er skimmelsvampevækst, mens det andre er umuligt -
selv for specialist - medmindre der benyttes mikroskopi, kemiske analysemetoder eller der tages et
agaraftryk fra området.
Her er eksempler på kondensskader i bygninger:
 |
|
 |
|
 |
|
Kuldebro ved loft medfører skimmelvækst.
|
|
Ekstremt dårligt isoleret væg kombineret med meget fugtigt indeklima medfører vækst af skimmel.
|
|
Ekstremt dårligt isoleret væg kombineret med meget fugtigt indeklima medfører vækst af skimmel.
|
Her er andre typer af vand- og fugtskader:
 |
|
 |
|
Rørskade under gulvet ses som først er blevet opdaget da synlig skimmel kunne ses på gulvet.
|
|
Manglende fugtspærre medførte opstigende fugt til loftet, hvor fugten kondenserede (fugtspærre manglede).
|
Skimmelsvampeinficerede materialer set i et stereomikroskop:
 |
|
 |
|
Gipsplade inficeret med Stachybotrys chartarum.
|
|
Træplade inficeret med Aspergillus versicolor.
|
Hvem kan hjælpe hvis jeg har skimmelsvampeproblemer?
En allergitest for skimmelsvampe er sjældent brugbar, da de fleste, som er syge pga.
skimmelsvampevækst i deres bolig eller på deres arbejdsplads IKKE er allergiske men sandsynligvis
forgiftede eller har udviklet intolerance over for skimmelsvampe.
Hvis du mener at have alvorlige problemer i din bolig anbefales det, at et af følgende firmaer
gennemgår din bolig, der er selvfølgeligt også andre firmaer der kan bruges. Men der er også mange
firmaer ikke har forstand på de problemer som skimmelsvampevækst i bygninger medfører.
Problemstillingen er meget forskellig fra hussvampeproblematikken og skal takles helt anderledes.
Det er næsten altid nødvendigt at foretage destruktive indgreb forskellige steder i konstruktionerne,
da det desværre har vist sig at luftmålinger er meget upålidelige. Det skyldes, at der er en meget stor
risiko for falske negative resultater, hvorfor alene resultater der viser for høje skimmelsvampe
koncentrationer kan bruges til at konkludere at der er et problem. En luftmåling der viser lave
eller almindelige koncentrationer viser intet.
Vi har i mange år haft et godt samarbejde med
Østergaard bygge & indeklimateknik a/s, tlf. 5613 0800
som hjælper med undervisning på vores indeklima kursus.
Regn med at rådgivende ingeniører koster 650-1000 kr pr. time, så en opgave kommer hurtigt til
at koste 3-7000 kr (ex. moms). Dertil kommer evt. aftryksprøver som skal sendes til dyrkning
hos et mikrobiologisk laboratorium.
 |
|
 |
|
 |
|
Aftryksplade (V8 agar) fra et meget fugtigt sted, med massiv vækst (>50 kolonier) med Penicillium sp., Aspergillus versicolor, Ulocladium osv.
|
|
Aftryksplade (V8 agar) fra et vandskadet materiale, øverst ses Stachybotrys chartarum, de grønne kolonier er Trichoderma harzianum, nederst ses Penicillium chrysogenum (blågrøn), Aspergillus versicolor (små hvide-grønne kolonier) og Ulocladium (sort)
|
|
Aftryksplade (V8 agar) fra et materiale uden problemer. Der ses svampe fra udeluften.
|
Skimmelsvampe kan også påvises med enzymaktivitet, ved hjælp af den såkaldte Mycometer Test, der
er kvantitativ men siger intet om hvilke skimmelsvampe det er der vokser på materialet. Metoden
er meget hurtig (dag til dag, hvis prøven sendes) til MycoTec eller inden for 30-40 min. hvis
den rådgivende ingeniør har udstyret til at lave Mycometer Testen.
Til løsning af specielle fugtproblemer indenfor bygningsfysik, tilstandsvurdering har følgende
firma stor ekspertise:.
Bygge- og Miljøteknik ApS, tlf. 4583 4422
Ejerbolig:
Hvis du mener at skimmelsvampeproblemerne skyldes den tidligere ejer har du to muligheder:
- Du kan lægge sag an mod sælger; men du skal sandsynligvis bevise at sælger var bevidst om at der var skimmelsvampevækst i huset og tilbageholdt denne oplysning.
- Du kan lægge sag an mod det firma, der har lavet en evt. tilstandsrapport, men her skal det sandsynligvis bevises, at de har overset synlig skimmelsvampevækst eller væsentlige mangler ved bygningen.
Der er så vidt vi ved ikke afgjort nogen sager endnu.
Andelsbolig:
Her skal du starte med at kontakte din vicevært, hvis det ikke hjælper skal du gå til bestyrelsen.
Det vil være en god ide at få din læge til at henvise dig til en af de arbejds- og miljømedicinske
klinikker. De kan muligvis opklare om dine evt. sundhedsmæssige problemer skyldes skimmelsvampevækst i
din bolig.
Hvis bestyrelsen stadigvæk ikke vil gøre noget kan du:
- Selv bekoste en undersøgelse fra et af de nævnte firmaer nævnt oven for.
- Lægge sag an mod bestyrelsen.
- Klage til Boligkommissionen og evt. embedslægen.
- Flytte.
Lejerbolig:
Her skal du starte med at kontakte din vicevært, hvis det ikke hjælper skal du gå til
udlejer/administrator, sidstnævnte henvendelse bør være skriftlig. Husk at gemme en kopi af
alle skriftlige korrespondancer.
Det vil være en god ide at få din læge eller en af de arbejds- og miljømedicinske klinikker
(de er ikke alle lige samarbejdsvillige) til at udarbejde en dokumentation for at dine
sundhedsmæssige problemer sandsynligvis skyldes skimmelsvampevækst i din boligen.
- Klage til den lokale Boligkommission (privat udlejning) eller beboerklagenævnet (almen byggeri). Husk at få en klagevejledning fra kommunen (normalt teknisk forvaltning).
- Selv bekoste en undersøgelse fra et af de firmaer nævnt oven for.
- Flytte.
Du kan også kontakte Lejernes landsorganisation hvis du er medlem af denne.
Vi får mange henvendelser fra folk som bor i almennyttige bolig, og desværre ser det ud som om mange
af de almennyttige boligselskaber ikke vil gøre noget ved skimmelproblemer.
De påstår ofte at lejerne ikke lufter ordentligt ud, selv om det normalt ikke er årsagen !
Kommunerne er af Boligministeriet blevet pålagt, at pålægge boligselsskaber at udbedre
skimmelsvampeskader.
Østre landsret har i 1998 (T:BB 1999.376) dømt en udlejer til at betale erstatning til en lejer
for svie og smerte, efter retten fandt "et angreb af skimmelsvamp kan være sygdomsfremkaldende".
Offentlige bygninger
Offentlige bygninger meget hyppigere ramt indeklima- og skimmelsvampeproblemer end ejer- og
lejerboliger. Det skyldes flere faktorer:
- at det offentlige ofte ikke er en tilstrækkeligt dygtig bygherre, idet man ikke bruger tilstrækkeligt med resurser under projekteringen (enten via de tekniske forvaltninger eller rådgivere) og SLET IKKE fører et tilstrækkeligt tilsyn under byggeprocessen.
- at det offentlige ikke bruger nok resurser på at vedligeholde deres bygninger (typisk 25-50% af hvad de burde bruge) hvorfor bygningerne forfalder.
- Der er ofte problemer med ventilationsanlæg som ikke reguleres rigtigt (skal løbende justeres) og ikke får skiftet filtre.
- Uklare og langsommelige "kommandoveje" betyder, at der ikke reageres hurtigt nok på fugt- og vandskader, som igen medfører at problemerne bliver større og dyrere end nødvendigt.
- Utilstrækkelig rengøring medfører en ophobning at forureninger, der er med til at forstærke skimmelsvampeproblemer, dårlig ventilation osv.
Alle undersøgelser viser at det er en god forretning at sikre et godt indeklima, og de besparelser
der er opnået på bygningsvedligeholdelsen, rengøringen osv. koster mange gange flere penge via flere
sygedage, nedsat arbejdseffektivitet hos ansatte samt nedsat indlærings evne hos elever.
Hvordan fjerner man skimmelsvampevækst?
Der er ikke så mange forskellige metoder, men her er der nogle som kan benyttes, det er meget vigtigt
at alt skimmelsvampebiomassen fjernes og ikke blot inaktiveres/dræbes:
-
Micro clean® er en patenteret metode, der bruger damp,
som kondenserer på bygningsmaterialet som hurtigt tørres af igen. Herved fjernes store dele af
skimmelsvampemyceliet. Metoden er meget arbejdskrævende og derfor meget dyr og kan kun bruges på
hårde materialer som først er afrenset meget grundigt.
Det er en af de mest benyttede afrensningsmetoder og vist sig at virke i praksis, når arbejdet vel og
mærke bliver udført efter forskrifterne.
- Sandblæsning kan ligeledes bruges på hårde overflader, men kræver efterfølgende ekstra meget rengøring.
- Fjernelse af inficerede materialer er ofte den bedste løsning, specielt for de dele som ikke tilhører de bærende konstruktioner.
- Klorin (i koncentreret form) kan bruges på mindre arealer af meget lokal skimmelsvampevækst (<ca. 0,5 m2). Og det er vigtigt at svampevæksten tørres væk efter ca. 15 min.
For alle metoderne gælder det, at arbejdsområderne skal forsegles fra resten af bygningen under
renoverings processen, således svampesporer og andet biologisk aktivt materiale ikke transporteres
ind i de områder der ikke skal renoveres.
Det er ligeledes meget vigtigt at der gøres meget effektivt rent i alle rum efter afrensning, idet
støv fra de inficerede materialer ellers forbliver i bygningen. Rengøringen bør gentages efter 24-48
timer for at fjerne sedimenteret støv.
Hvad skal man ikke gøre!
Man skal være opmærksom på at skimmelsvampe er højtstående organismer, derfor påvirkes
menneskeceller oftest af de samme kemikalier, som påvirker skimmelsvampe:
- Boracol har i mange år været brugt mod ægte hussvamp, og mange tror at midlet bare kan påføres på skimmelsvampeinficerede materialer for at løse problemet. Desværre sker der kun en inaktivering af skimmelsvampene og ikke en fjernelse af de biologisk aktive stoffer (mykotoksiner, allergener, MVOC'er ...) som forårsager helbredsmæssige problemer.
- Atamon (benzosyre) virker ikke. Dels skal blandingen være meget surt (lavt pH) for at virke og dels ødelægger det hverken skimmelsvampens toksiner eller allergener.
- Nogle firmaer har forsøgt at indkapsle de inficerede bygningsdele uden større held og denne løsning må derfor frarådes.
- Penetrox-PF (tert-butylhydroperoxid) bliver markedsført som et middel til skimmelsvampesanering. Midlet påføres som en fin tåge (aerosol) og kan muligvis fjerne skimmelsvampelugtstofferne (MVOC'erne) i en kortere periode samt dræbe skimmelsvampene. Men midlet kan næppe ødelægger de stoffer som gør folk syge.
- Ozon behandling virker kun meget lokalt, og har meget begrænset virkning på giftstofferne samt de inflammagenestoffer samt allergener og kan derfor ikke bruges til skimmelsvampesanering.
- Opvarmning af hele strukturer til sanering af trænedbrydende svampe virker fint til dette formål, men er totalt virkningsløst overfor skimmelsvampenes giftstoffer, inflammagenestoffer samt allergener og kan derfor ikke bruges til skimmelsvampesanering.
Hvordan undgår jeg skimmelsvampevækst i mit hjem?
Det har vist sig, at det generelt ikke er folks bolig vaner som er skyld i skyldes skimmelsvampe,
husk dog at følgende er god latin:
-
Ventilation af boligen er meget vigtig, dette gøres 2-3 gange
om dagen i ca.5-10 min. med GENNEMTRÆK ! Hvis der er kondens på ruderne om morgenen, så er
der for fugtigt i din bolig (se billede).!!!!
- Alle rum skal opvarmes.
- Udluftningsventiler skal være åbne.
- Møbler bør ikke stå tæt op ad ydervægge.
- Tøjtørring SKAL forgår udendørs eller i tørrekælderen (OPVARME<fT, godt udluftet og gerne med en affugter), og ikke i selve boligen.
- Afkastsluften fra en tørretumbler skal ledes ud i det fri.
- Hvis en kælder benyttes til beboelse, er det sandsynligvis nødvendigt at benytte en affugter om sommeren. Ellers vil den fugtige varme udendørsluft sammen med den fugtproduktion kommer fra beboerene, betyde at der er stor risiko for skimmelsvampevækst. Dette er ligeledes et must for folk som ikke ønsker at opvarme deres kælder. Affugtere (i princippet et omvendt køleskab) fås f.eks. i byggemarkeder, el-forretninger og forhandlere af hårde hvidevare.
Fungicid forbehandling af skimmelvækst bør generelt ikke være nødvendig i danske bygninger og
frarådes derfor, medmindre der er tale om steder meget stor risiko for vandskader.
Huseftersynsordingen og Bolig Ministeriet, har udarbejdet
en glimrende pjece "Pas På Dit Hus"
der kan downloades her (PDF format).
Hvordan fjerner jeg mindre arealer med skimmelsvampevækst i mit hjem?
- Kilden til fugten skal fjernes først og derefter skal fugten udtørres. Eller er det skønne spildte kræfter.
- Fjern inficerede materialer.
Gipsplader, tapet, glasvæv, spånplader og andre billige materialer fjernes og smides ud, HUSK AT BRUGE ÅNDEDRÆTSVÆRN med A2/P3 filtre (beskytter både mod sporer og flygtige stoffer) og ikke kun en støvfiltermaske. Når inficerede materialer håndteres kan man hvirvle millioner af sporer op i luften - der kan komme så høje koncentrationer af sporer i luften at man kan blive akut påvirket af dem, specielt hvis man er allergiker - så HUSK masken med A2/P3 filtre !!!
- Rensning af inficerede arealer.
Mindre arealer rengøres med ufortyndet Klorin eller et tilsvarende produkt (aktivstof: hypochlorit). HUSK at følge brugsanvisningen, at bruge handsker og øjenbeskyttelse samt at ventilere rummet godt. Påfør Klorinen med en svamp og lad det sidde 15-20 min. hvorefter området vaskes med vand.
- Slutrengøring.
Efter rensning skal der gøres meget effektivt rent i rummet. Alle flader skal tørres af med en klud vredet hårdt op i fortyndet Klorin. Dagen efter gentages proceduren, idet støv er lang tid om at lægge sig.
Hvorfor bliver folk syge?
Det er uafklaret, hvordan skimmelsvampene præcist kan påvirke mennesker i indeklimaet, men der
generelt tale om små effekter.
Desværre er der i øjeblikket ved at opstå hysteri omkring skimmelsvampeproblematikken, som bliver
brugt som årsag for en række andre lidelser som lægevidenskaben ikke kan forklare.
Typiske symptomer er; ekstrem træthed, slimhindeirritationer (problemer med kontaktlinser), røde øjne,
hoste og specielt gentagende øvre luftvejsinfektioner, typisk forkølelse og bihulebetændelse.
Men symptomer som hæshed, muskelømhed, hoste og astma kan også forekomme. Desuden synes astmatisk
bronkitis at forekomme hyppigt hos børn. Det er ofte kun en mindre del af de mennesker som færdes i
bygningen som lider af de ovennævnte symptomer.
Man regner med, at skimmelsvampe kan påvirke mennesker på 4 fundamentalt forskellige måder:
- Allergiske reaktioner over for nogle af de proteiner, skimmelsvampesporerne indeholder. Specielt overfladeproteiner, enzymer og glycoproteiner.
- Inflammatoriske reaktioner over for nogle af de makromolekyler skimmelsvampesporernes indeholder, eks. B-1,3-D-glucaner.
- Forgiftning med flygtige organiske forbindelser, kaldet VOC'er (Volatile Organic Compounds) eller MVOC'er, når de er af mikrobiologisk oprindelse. I en del bygninger, hvor folk lider af typiske indeklimasymptomer, sidder skimmelsvampene indkapslet, så sporerne ikke kan frigives til luften, og i disse tilfælde kan MVOC'er tænkes at spille en rolle, men der findes pt. ingen dokumentation for at MVOC'erne er sundhedsskadelige.
- Forgiftning med mykotoksiner fra sporerne.
Der har i pressen været flere artikler, der har omtalt skimmelsvampe som kræftfremkaldende, og
det skal derfor slås fast at der er intet som i dag tyder på, at der er en forhøjet risiko for at
få kræft efter at have opholdt sig i skimmelsvampeinficerede bygninger.
Det har ligeledes i pressen været omtalt at skimmelsvampe kan forårsage spontane aborter, dette er
ligeledes totalt udokumenteret og helt usandsynligt.
Problematiske materialer
Der er flere materialer som ofte giver problemer med skimmelsvampe:
Glasvævstapet i badeværelser er et stort problem:
- Det skal være opsat og malet korrekt, ellers vil der trænge vand ind igennem små huller i malingen, dette vand fordeles i resten af glasvævslaget via kapilarsugning, hvorefter vandet ikke kan fordampe igen - UNDGÅ derfor glasvæv i dit badeværelse!
Gipsplader er ligeledes et problem:
Ved fugtigheder under 90% RH er gipsplader til gengæld mere skimmelsvampebestandige end eks.
træprodukter.
- Både de såkaldte gipskarton- og fibergipsplader holder godt på vand og transporterer det ligeledes langt fra en punktkilde, f.eks. utætte vandrør. Da materialet desuden selekterer til fordel for den absolut mest giftige skimmelsvamp - Stachybotrys chartarum - bør gipsplader ikke benyttes steder hvor der kan komme vandskade.
Litteratur
- Koch, A. P. and Nielsen, P.
A. 2003. Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. By og Byg Anvisning
205.Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut.
- Valbjørn, O. 2003. Undersøgelse og vurdering af
fugt og skimmelsvampe i bygninger. By og Byg Anvisning 204. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut.
- Gravesen, S., Nielsen, P. A., and Valbjørn, O.
2002. By og Byg Dokumentation 026: Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i
bygninger". Gennemgang af programmets projekter. Hørsholm, Statens
Byggeforskningsinstitut.
- Gravesen, S., Nielsen, P. A., and Valbjørn, O.
2002. By og Byg resultater 020. Skimmelsvampe i bygninger. Formidling af
forskningsprogrammets resultater. 1-43. 2002. Hørsholm, Statens
Byggeforskningsinstitut.
- Gravesen, S., Nielsen, P. A., Nielsen, K. F. 1997. Skimmelsvampe i vandskadedebygninger. SBI rapport 282. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut.
- Gravesen, S., Frisvad, J.C., Samson, R.A.1994. Microfungi (på engelsk), Munksgaard. København 1994.
Links
|
